Supervision

Jeg har bred erfaring med at varetage supervision til medarbejdere, der arbejder indenfor børne-ungeområdet, psykiatrien, eller indenfor misbrugsbehandling ligesom jeg har erfaring med at tilbyde supervision til ledere indenfor samme områder.

Jeg varetager supervision til psykologer på vej til autorisation, specialist eller supervisor.

Jeg tilbyder supervision for enkeltpersoner og grupper op til 8 deltagere – primært på narrativt, systemisk og kritisk socialpsykologisk grundlag.

Hvorfor supervision?

Supervision handler om at skabe et refleksionsrum, hvor vi kan udvikle os med og i vores arbejde. Gennem supervision kan vi få øje på nye veje at gå eller blive klogere på, hvad der virker i det, vi gør. Vi kan skærpe fokus på opgaven og på, hvordan vi løser opgaven bedst indenfor de eksisterende rammer.

Supervision kan handle om en konkret sag og fokus kan være, hvordan sagen håndteres. Der kan være fokus på supervisandens kompetencer og udvikling af nye færdigheder. Supervisionen kan handle om samarbejde og trivsel. Og det kan handle om samarbejde med eksterne aktører.

Supervision til Psykologer

Nysgerrighed og meningsfuldhed er helt centrale perspektiver i mit arbejde som supervisor. Jeg er åben og anerkendende, og kan være rådgivende hvis det er dét, der er brug for.

Som gammel kritisk socialpsykolog er en opmærksomhed på kontekst, betingelser og betydning helt centralt for mit afsæt som supervisor. Jeg er grundigt trænet i systemiske, narrative og eksistentielle metoder, og det vil således være heri, jeg tager mit afsæt i supervisionen.

Jeg tilbyder supervision til psykologer på vej mod autorisation samt til specialist- og supervisoruddannelserne. Jeg er selv godkendt specialist og supervisor i psykoterapi.

Eksempler på supervisionsopgaver, jeg har været involveret i:

En leder i det offentlige efterspørger supervision i forhold til at håndtere de ledelsesmæssige udfordringer, han står i i forhold til at lede en nyetableret afdeling samt i forhold til at etablere samarbejde på tværs i organisationen.

En STU etablerer supervision for sine medarbejdere. Fokus bliver på håndtering af den pædagogiske opgave omkring de unge og på en kvalificering af det pædagogiske arbejde.

En ledergruppe i det offentlige efterspørger supervision i forhold til at håndtere et højt sygefravær i organisationen. Fokus bliver på ledernes kompetencer i forhold til at lede og tilrettelægge arbejdet således, at medarbejderne bedre kan håndtere belastende arbejdsvilkår.

Et misbrugscenter efterspørger supervision til medarbejderne. Fokus bliver på mange elementer af medarbejdernes arbejde: Udfordringer i det terapeutiske arbejde med den enkelte borger, etablering af og kollegialt samarbejde omkring gruppetilbud, samarbejde med ledelse omkring strukturelle forandringer, støtte i håndtering af den enkelte medarbejders håndtering af et stressfuldt arbejdsliv.

En leder ansat i det private erhvervsliv efterspørger supervision i forhold til at vende tilbage til jobbet efter en længere sygemelding grundet stress. Fokus bliver blandt andet på balance mellem arbejds- og privatliv, håndtering af egne ambitioner og skærpet fokus på hvornår ”godt-nok” virkelig er ”godt nok”…

Supervision kan således have mange retninger. Det vigtigste er, at supervisionen tager afsæt i den eksisterende praksis og den organisatoriske kontekst, problemstillingen rejser sig i.